BÆREDYGTIGHED
For EKULF er bæredygtighed et vigtigt emne, der gennemgående i hele organisationen i alt fra produktion og arbejdsforhold til produkt og emballagematerialer.
BÆREDYGTIGHED
For EKULF er bæredygtighed et vigtigt emne, der gennemgående i hele organisationen i alt fra produktion og arbejdsforhold til produkt og emballagematerialer.
BÆREDYGTIG PRODUKTION
De producenter og leverandører, som EKULF arbejder med, er for det meste placeret i Europa og er ISO/GMP – certificerede eller har deres egen kvalitetspolitik for at sikre fremstillingssikkerheden.
Vi er omhyggelige med kvalitet og fremstillingsprocesser og stiller høje kvalitetskrav til vores samarbejdspartnere omkring alt fra produktion og færdigvare til hvordan vores markedsføring/annoncering kommunikerer med vores kunder. Besøg hos underleverandører/producenter og også logistiske partnere finder løbende sted for at sikre ensartet kvalitet i råvarer, produktion og at sundheds- og miljøkrav følges.
Ovennævnte krav gælder for hele kæden fra produktion til forbruger. Som konsekvens heraf har EKULF valgt ikke at samarbejde med andre eksterne producenter, som ikke opfylder kravene.
KVALITETSARBEJDE
Vi er, og vil altid være, meget omhyggelige med, at vores produkter holder en høj kvalitet. Det gælder såvel det eksisterende sortiment som nye produktlanceringer. Inden vi tager en ny artikel ind i vores sortiment, laver vi en grundig test og kvalitetssikring, der følger de regler, der er fastsat indenfor EU eller særlige regler, der kun gælder i Sverige.
Vi sørger hele tiden for løbende at tjekke alle ingredienser og produktionsdetaljer/specifikationer ud fra de ISO-krav og miljøkrav, som vi opstiller. For at muliggøre sporbarheden af råvarerne anvender EKULF batchnumre og udløbsdatoer.
FORRETNINGSIDÉ
“At forsyne markedet med mundplejeprodukter og ideer af høj kvalitet til den bedste pris af en så effektiv og attraktiv måde som muligt i harmoni med miljøet”.
MILJØARBEJDE
Allerede da EKULF blev grundlagt i 1969, skrev vi ind i vores forretningskoncept, at vi ville arbejde i harmoni med miljøet. Vi sikrer konstant, at vi følger regler og love vedrørende miljøpåvirkning både inden for EU og i Sverige. Vi arbejder konstant på at reducere virksomhedens direkte og indirekte miljøpåvirkning.
Når det kommer til fremstilling af mundplejeprodukter, vælger vi plast og andre materialer, der belaster miljøet mindst muligt, og hvor materialet i nogle tilfælde også kan genbruges. Alle vores produkter og emballage er genanvendelige, og vi håndterer vores affald sikkert ved at følge de regler, der er fastsat inden for EU for plast/kemikalier/pap og diverse metaller.
SIKKERT ARBEJDSMILJØ
Vores medarbejdere tilbydes et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi overholder gældende love og regler vedrørende arbejdsmiljø og arbejdsforhold. Forudsætningen for et sikkert arbejdsmiljø er, at vi har en alkohol- og stoffri arbejdsplads. Ingen form for alkohol- eller stofpåvirkning i arbejdstiden accepteres. Medarbejderne tilbydes desuden en wellnesstime hver uge samt et økonomisk bidrag til godkendte fysiske aktiviteter.
Vi værdsætter og respekterer forskellige kulturelle baggrunde og traditioner. Vores medarbejdere vurderes og behandles ud fra den enkeltes evner og kvalifikationer og udført arbejde, ikke ud fra personlige træk eller overbevisninger. Vi behandler alle medarbejdere med respekt og værdighed. Ingen medarbejder må under nogen omstændigheder udsættes for fysisk afstraffelse eller andre former for fysisk, psykisk, seksuel chikane eller tvang i nogen som helst form. Vi tager afstand fra alle former for diskrimination.
Tvunget, ufrivilligt eller ulønnet arbejde accepteres ikke i nogen form. Ingen må tilbageholdes på arbejdet i længere tid mod sin vilje. Løntræk kan ikke ske som en disciplinær sanktion, hvis dette ikke er reguleret i en overenskomst eller er godkendt ved lov. Børnearbejde forekommer ikke i nogen form. Her følger vi de fagforeningsregler, der er fastsat omkring medarbejderens alder og løn. Vi sikrer, at alle medarbejdere har løn og arbejdstid i henhold til nationale love og overenskomster. Vi har ansættelsesbeviser med alle ansatte i virksomheden og respekterer medarbejderens ret til overenskomstforhandling.
ØKONOMI
EKULF AB har været AAA-certificeret i mindst 10 år og har UC 5 (bankernes informationscenter) med en risikoklasse på under 0,03 %, hvilket er den laveste risikoprocent, der kan opnås. Det betyder med andre ord, at det er trygt at både samarbejde med og handle hos EKULF.